Generel information
RotoBed® ApS
Storegade 44
DK-6640 Lunderskov
CVR nr.: 25589580
Tlf.: +45 7550 5025
Email: info@rotobed.com
Indgåelse af kontrakt/handel
RotoBed® sælger og leverer produkter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er nævnt i en underskrevet kontrakt eller i form af en anden skriftlig eller mundtlig aftale. Medmindre andet er angivet i kontrakten eller aftalen, udføres alt i overensstemmelse med de generelle vilkår og betingelser for aftaler.
Ansvar
RotoBed® vil gøre sit yderste for at betjene alle kunder uden fejl og på en kvalificeret måde. RotoBed® vil korrigere eventuelle fejl i forbindelse med ordreafgivning/fakturering/levering i overensstemmelse med garantien og forudsat, at kunden underretter RotoBed® om fejlen inden for en rimelig tidsramme. Ved forkert brug/misligholdelse af garantibetingelserne, påtager RotoBed® sig intet yderligere økonomisk ansvar for direkte eller indirekte skader, der er afledt af brugen af RotoBed® produkter.
Priser
RotoBed® tager forbehold for eventuelle fejl i vores angivne priser. Endvidere forbeholder vi os ret til at ændre i listepriserne uden forudgående samtykke. Vi garanterer dog ved ordreafgivning, at prisen er gældende i en måned. Der tages forbehold for udsolgte varer.
Betaling
RotoBed® modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, Mastercard, Maestro, Verified by Visa, Mastercard Securecode, Yourpay og bankoverførsel. Ved betaling med kreditkort stiller du ved afgivelse af ordren garanti for hele dit indkøb samt leveringsomkostninger. Beløbet trækkes først fra din konto, når produktet afsendes fra vores lager. Du modtager en ordrebekræftelse på e-mail, når du har foretaget din bestilling. Du vil ligeledes modtage en e-mail, når varen(erne) bliver afsendt fra vores lager.
Levering og fragt
RotoBed® leverer i henhold til FOB Copenhagen, Incoterms® 2020. RotoBed® har følgende leveringstider og fragtpriser:
Udenfor EU:
Søfragt: Leveringstid 4-5 uger. Fragtpris 550 USD/500 euro.
Luftfragt: Leveringstid 1 uge. Fragtpris 1350 USD/1225 euro.
DPU (Delivered at Place Unloaded): Ved internationale oversøiske leverancer forsendes varen til en terminal i den indskibningshavn/lufthavn, der er tættest på din adresse, hvorefter du overtager ansvaret for produktet.
Indenfor EU:
Ved vejtransport: Leveringstid 2 uger. Pris: 190 Euro/1425 kr.
Ved ikke bro-fast transport må fragt beregnes ved forespørgsel.
DAP (Delivered At Place): Indenfor EU leverer RotoBed® bestillingen frem til din adresse.
Der tages forbehold for uforudsete hændelser, som kan påvirke fragtpriser og leveringstider. RotoBed® forbeholder sig retten til at ændre fragtpriserne fremadrettet.
Garanti
RotoBed® tilbyder 3 års garanti, såfremt anvisningerne i brugermanualen følges. Al elektronik fra LINAK (fjernbetjening, styreboks og motorer) er omfattet af 5 års garanti. Indenfor garantiperioderne leverer RotoBed® således reservedele uden beregning, hvis uheldet skulle være ude. RotoBed® garanterer samtidig at være leveringsdygtig i reservedele i mindst 10 år fra købsdatoen. RotoBed® manualer indeholder præcise beskrivelser af garantier og vilkår for at opretholde retten til garanti. Ved overtrædelse af disse betingelser bortfalder garantien. RotoBed® manualer indeholder et afsnit om fejlfinding. Når du har identificeret fejlen, kan du udfylde et reklamations-skema og sende det til RotoBed® på warranty@rotobed.com som herefter vil levere en reservedel inklusiv instruktion i, hvordan den udskiftes.
Fortrydelsesret
Hvis du fortryder dit køb hos RotoBed®, kan du indtil 14 dage efter din modtagelse af leverancen sende et returskema til info@rotobed.com. Fortrydelsesretten gælder kun, såfremt varen(erne) er uskadt og ikke anvendt. Varen(erne) skal returneres i original emballage. Ordren skal sendes retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Køber er ansvarlig for, at varen(erne) er forsvarligt pakket ind. Returfragten betales af køber. Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og frem til vi har modtaget den retur. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Tilbagebetaling af købesummen sker, når RotoBed® har modtaget og godkendt standen af det/de returnerede produkt(er).
Returadressen er følgende:
RotoBed® ApS
Storegade 44
DK-6640 Lunderskov
Varer undtaget fortrydelsesretten:
En RotoBed® drejeseng, som takket være valg af anden tekstilfarve end standardfarven, har fået et tydeligt et tydeligt personligt præg.
Refusion:
Hvis du har betalt via bankoverførsel, bedes du medsende bankoplysninger i form af registrerings-nummer og kontonummer, så det aftalte beløb kan overføres. Disse oplysninger kan uden risiko oplyses pr. mail eller anden elektronisk form, da det ikke er følsomme oplysninger og kun vil blive anvendt til vores opfyldelse af refusionen. Ved betaling med kreditkort vil beløbet blive tilbageført til samme kreditkort.
Persondata
RotoBed® indsamler og gemmer personlige data til forskellige formål, herunder fakturering. Du kan læse mere om behandling og opbevaring i vores persondatapolitik.
Version 1.0 04.2020
Generelt
1.1 Denne politik om behandling af personoplysninger (“Persondatapolitik”) beskriver, hvorledes RotoBed® ApS (herefter RotoBed®, “os”, “vores”, “vi”) indsamler og behandler oplysninger om dig.
1.2 Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som du afgiver til os, eller som vi indsamler via hjemmesiden med domænenavnene www.rotobed.com og www.rotobed.dk (herefter ”hjemmesiden”) samt på Facebook-siden for RotoBed® .
1.3 RotoBed® er dataansvarlig for dine personoplysninger. Al henvendelse herom til RotoBed® kan ske via kontaktoplysningerne anført under pkt. 7.
Hvilke persondata indsamler vi, til hvilke formål og retsgrundlaget for behandlingen
2.1 Når du besøger hjemmesiden, indsamler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af hjemmesiden, fx om hvilken type browser du bruger, hvilke søgetermer du bruger på hjemmesiden, din IP-adresse, herunder din netværkslokation, og informationer om din computer
2.1.1 Formålet er at optimere brugeroplevelsen og hjemmesidens funktion, samt foretage målrettet markedsføring, herunder retargeting via Facebook og Google. Denne behandling af oplysninger er nødvendig for, at vi kan varetage vores interesser i at forbedre hjemmesiden.
2.1.2 Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra f.
2.2 Når du køber et produkt eller kommunikerer med os på hjemmesiden, indsamler vi de oplysninger, du selv afgiver, fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., betalingsmåde, oplysninger om hvilke produkter, du køber og eventuelt har returneret, leveringsønsker, samt oplysning om den IP-adresse, hvorfra bestilling er foretaget.
2.2.1 Formålet er, at vi kan levere de produkter, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig, herunder for at kunne administrere dine rettigheder til at returnere og reklamere. Oplysninger om dine køb kan vi også behandle for at overholde lovkrav, herunder til bogføring og regnskab. Ved køb indsamles IP-adressen med det formål og for at varetage vores interesse i at kunne forhindre svig.
2.2.2 Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b, c og f.
Modtagere af Personoplysninger
3.1 Oplysninger om dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt ordrenummer og specifikke leveringsønsker videregives til den transportør, der forestår leveringen af de købte varer til dig. Til brug for ordrebekræftelser og fakturering benytter vi økonomisystemet E-conomic. RotoBed® har indgået en databehandleraftale med E-conomic, og dine date vil ikke blive videregivet til tredjepart.
Dine rettigheder
4.1 Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder.
Indsigtsretten
4.2.1 Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der eventuelt måtte være, samt oplysning om, hvorfra oplysningerne stammer.
4.2.2 Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til info@rotobed.com. Du kan blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være.
Retten til berigtigelse
4.3.1 Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.
Retten til sletning
4.4.1 I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.
Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring
4.5.1 Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.
Retten til dataportabilitet
4.6.1 Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.
Retten til indsigelse
4.7.1 Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.
4.7.2 Du har endvidere til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din personlige situation, at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser jfr. pkt. 2.1 og 2.3.
Retten til at tilbagekalde samtykke
4.8.1 Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, bedes du kontakte os på info@rotobed.com.
Retten til at klage
4.9.1 Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K over vores behandling af dine personoplysninger. Klagen kan blandt andet indgives på mail dt@datatilsynet.dk eller telefon +45 33 19 32 00.
Sletning af persondata
5.1 Oplysninger indsamlet om din brug af hjemmesiden jfr. pkt. 2.1. slettes senest, når du ikke har gjort brug af hjemmesiden i 2 år.
5.2 Oplysninger indsamlet i forbindelse med køb du har gennemført på hjemmesiden jfr. pkt. 2.2 vil som udgangspunkt blive slettet 3 år efter udløbet af det kalenderår, hvori du har foretaget dit køb. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.
Sikkerhed
6.1 Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.
6.2 Kun medarbejdere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har adgang til disse.
Kontaktoplysninger
7.1 RotoBed® ApS er dataansvarlig for de persondata, som indsamles via hjemmesiden.
7.2 Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne persondatapolitik, eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder beskrevet i pkt.4, kan du kontakte:
RotoBed® Aps
Storegade 44
DK- 640 Lunderskov
Tlf. nr.: + 45 7550 5025
E-mail: info@rotobed.com
Ændringer i Persondatapolitikken
8.1 Hvis der sker ændringer i vores persondatapolitik, vil det blive opdateret, og du kan altid finde den nyeste version på hjemmesiden under “Information” – “Persondatapolitik”.
Versioner
Dette er version 1.0 af RotoBed®’s persondatapolitik dateret den 01.04.2020